En praktisk vejledning i at forberede samtalen, bygge spørgsmål op i en rækkefølge, der giver mening, og tage noter, så citaterne senere stadig hænger sammen med det, der blev sagt.
6 min. læsetid
Før du skriver et eneste spørgsmål, bør du kunne sige i en enkelt sætning, hvad interviewet skal give din tekst. Skal det levere fakta, som kun den interviewede kender? Skal det give en stemme til en oplevelse? Eller skal det forklare en beslutning? Svaret afgør, hvor lang samtalen skal være, og hvor tæt du skal holde dig til dit manuskript. Jeg har oplevet, at et interview uden klart formål ender som en hyggelig times snak, hvor ingenting kan citeres.
Skriv formålet øverst på dit første ark, og læg arket synligt foran dig under samtalen. Det hjælper, når samtalen bevæger sig væk fra sagen, og du skal vurdere, om afstikkeren er værd at følge. Nogle gange er den det, for de bedste citater kommer ofte der, hvor ingen havde planlagt noget. Men du skal vide, at du vælger det, og ikke bare glider med.
Forberedelsen handler om at undgå spørgsmål, som du selv kunne have besvaret på en eftermiddag. Læs tidligere udtalelser, læs det, personen selv har skrevet, og find ud af, hvad der allerede er sagt offentligt. Den, du interviewer, mærker straks, om du har gjort dit hjemmearbejde, og svarer ofte mere åbent, når du ikke behøver at forklare det elementære. Det sparer også tid, som du i stedet kan bruge på det, der virkelig mangler.
Lav en kort tidslinje over sagen med de datoer og navne, du ikke må forveksle. Notér, hvor kilder er uenige, og hvad du endnu ikke har kunnet bekræfte. Det er ikke for at fælde nogen, men for at kunne stille et præcist spørgsmål, når tallene ikke stemmer. Og vær ærlig over for dig selv om, hvad du ikke forstår. Et spørgsmål, der begynder med at du gerne vil have forklaret noget forfra, er sjældent et dårligt spørgsmål.
Et godt manuskript er ikke en liste, men en bevægelse. Jeg begynder som regel med noget let og konkret, som personen kan svare på uden at tænke sig om, for eksempel hvordan en almindelig dag ser ud. Det varmer samtalen op og giver dig lejlighed til at lytte til tonen. Derefter bevæger jeg mig mod de svære spørgsmål, så de kommer, når der er skabt tillid, og ikke som det første, hvor de kan lukke samtalen.
Skriv hellere ti spørgsmål, du kan slippe, end tredive, du føler dig forpligtet til. Åbne spørgsmål, der begynder med hvordan eller hvad skete der, giver længere svar end spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej. Spar de lukkede spørgsmål til sidst, når du skal have en detalje bekræftet. Og undgå at pakke to spørgsmål ind i ét, for så besvarer de fleste kun den halvdel, de har lyst til.
Det sværeste ved selve samtalen er at holde op med at tale. Når et svar ender, så vent et par sekunder, før du fortsætter. Mange tilføjer netop i den pause det, de egentlig ville sige, og det er ofte det, du kan bruge. Det kræver øvelse at tåle stilheden, men den er et af de billigste redskaber, du har. Se på personen frem for på dit papir, og lad blikket vise, at du følger med.
Lyt også efter det, som ikke bliver sagt. Hvis du får et svar, der undviger spørgsmålet, så notér det og vend tilbage med et nyt spørgsmål i en anden form. Hold dit manuskript løst. Hvis personen selv nævner noget uventet, så følg det, og find senere tilbage til planen. Samtalen er ikke et forhør, og de bedste interviews føles bagefter mere som en samtale mellem to, der var nysgerrige på hinanden.
En optagelse redder dig fra at misforstå, men den redder dig ikke fra at drukne i timer af lyd. Skriv tidspunktet ned ved siden af de udsagn, der virker vigtige, så du hurtigt kan finde dem igen. Notér også, hvad der blev sagt lige før og lige efter, for et citat hører altid til et sted i en samtale. Uden den sammenhæng er det let at gøre et forbehold til en påstand eller en tøven til en afvisning.
Spørg om tilladelse til at optage, og sig klart, hvordan du vil bruge materialet. Hvis du skal omskrive en uklar sætning for at få den til at fungere i skrift, så sørg for, at meningen er den samme. Jeg lytter altid til hele passagen igen, før jeg klipper et citat ud. Og er jeg i tvivl om, hvad personen mente, ringer jeg hellere tilbage og spørger end at gætte.
Brug de første minutter efter interviewet på at skrive ned, hvad der stod tilbage hos dig. Hvad overraskede dig? Hvilket svar skal du bruge, og hvilket skal du tjekke? Den slags indtryk forsvinder hurtigt, og de er ofte vigtigere for tekstens retning end selve udskriften. Skriv også ned, hvad du stadig mangler at få bekræftet hos andre kilder, før noget kan stå i trykken.
Udskriv først de dele af optagelsen, du faktisk skal bruge, og læs dem i sammenhæng med dine noter. Se efter steder, hvor to udsagn står i spænding med hinanden, for dér ligger ofte historien. Send gerne personen de faktuelle dele til gennemsyn, men behold selv ansvaret for, hvad der kommer med. Det er en høflighed at tjekke detaljer, ikke en forhandling om, hvad teksten skal mene.
Et godt interview bliver til længe før mikrofonen tændes og færdiggøres længe efter, den er slukket. Forberedelsen giver dig modet til at lytte, noterne giver dig ret til at citere præcist, og eftertænksomheden giver teksten dens retning. Prøv at bruge de tre trin på dit næste interview, og vær opmærksom på, hvor meget lettere det bliver at bevare sammenhængen, når du ved, hvad samtalen skal bruges til.
Jonas har lavet portrætinterviews gennem et helt arbejdsliv og skriver om forberedelse og lytning.
En praktisk gennemgang af, hvordan du bygger en længere fortælling op, så dramaturgien bærer hele vejen, og læseren bliver ved teksten fra første til sidste afsnit.
Fem fejl går igen i interviewrummet: for lidt forberedelse, lukkede spørgsmål, afbrudt tavshed, løsrevne citater og manglende læsning bagefter. Her er, hvordan du undgår dem.