detailedarrow

Redaktionen

Mød dem, der skriver og redigerer magasinet, og se, hvordan vi vælger og former vores tekster.

Magasinets formål og arbejdsform

detailedarrow er et nyt dansksproget magasin om journalistikkens håndværk. Det udkommer fra Odense og begyndte at udgive for få uger siden. Formålet er at gøre det redaktionelle arbejde forståeligt og brugbart.

Vi tager udgangspunkt i spørgsmål, som journalister og studerende faktisk støder på: Hvordan stiller man det spørgsmål, der åbner en kilde? Hvornår er et dokument godt nok til at bære en påstand? Hvordan fortæller man en længere historie uden at miste tempoet? Artiklerne svarer ikke med faste opskrifter, men med konkrete overvejelser og eksempler på, hvordan valg kan træffes.

Magasinet er opdelt i afdelinger, som hver dækker en del af faget: journalistik, interviews, redaktion, features, kulturjournalistik, research og perspektiver. Opdelingen gør det lettere at finde rundt, men emnerne griber ind i hinanden. En tekst om kildekritik kan lige så godt handle om interviewet, og en kommentar om redaktionel kultur berører ofte research.

Vi skriver til tre slags læsere. Nogle arbejder med journalistik hver dag og vil have praktiske ideer. Andre er under uddannelse og søger forståelse for, hvordan faget fungerer i praksis. Den sidste gruppe er nysgerrige læsere, som gerne vil vide, hvordan de tekster, de læser, er blevet til, og hvorfor de ser ud, som de gør.

Alle tekster er skrevet til at kunne læses, også når der er gået tid. Vi lægger vægt på det, der holder: grundprincipper, metoder og overvejelser, som ikke bliver forældet af dagens nyheder. Det betyder, at du kan vende tilbage til en artikel om kildevalg eller citater og stadig finde noget, du kan bruge i dit eget arbejde.

Vi arbejder efter tre værdier. Omhu betyder, at vi hellere bruger en ekstra dag på at kontrollere end at udgive hurtigt. Gennemsigtighed betyder, at vi forklarer vores metoder og valg. Nysgerrighed betyder, at vi spørger videre, også når svaret ser ud til at være fundet.

Hvad vi dækker

Fire grundsten i vores redaktionelle arbejde

Magasinets tekster hviler på nogle få principper, som går igen i alle afdelinger. De styrer, hvad vi vælger at skrive om, og hvordan vi griber det an.

Kontakt

  • Kilder, der kan kontrolleres

    Vi skriver om kildekritik og arkivarbejde og anvender selv de metoder, vi beskriver. Påstande støttes af noget, læseren kan følge.

  • Samtalen som udgangspunkt

    Interviews er en bærende del af faget. Vi skriver om forberedelse, lytning og om at bevare sammenhængen, når citater skal gengives.

  • Kultur vurderet fagligt

    Litteratur, scenekunst, musik og film skal beskrives og bedømmes med omtanke. Vi viser, hvordan en kritik kan være både præcis og retfærdig.

  • Flere perspektiver i spil

    Redaktionelle valg handler om at balancere synspunkter. Vi skriver om, hvordan man giver forskellige stemmer plads uden at miste egen holdning.

Udvælgelse

Sådan vælger vi, hvad der bliver til en artikel

Ikke alle idéer ender i magasinet. Vi vælger ud fra, om emnet kan belyse et reelt håndværksspørgsmål, og om vi kan skrive om det på en måde, der holder over tid. Valget træffes i fællesskab på redaktionen.

Redaktionen gennemgår udkast og noter omkring et fælles bord
Redaktionen gennemgår udkast og noter omkring et fælles bord
detailedarrowMed base i Odense

Idéerne kommer fra de fire redaktører og fra bidragydere, som foreslår emner ud fra deres eget arbejde. Et forslag skal rumme et konkret spørgsmål, for eksempel hvordan man forbereder sig til et svært interview eller vurderer et gammelt dokument. Brede emner uden et tydeligt spørgsmål sendes tilbage til videre arbejde.

Mette Kragh leder udvælgelsen og vejer forslagene mod hinanden. Hun spørger især, om artiklen tilføjer noget, magasinet ikke allerede har skrevet, og om den vil være brugbar, selv når der er gået et halvt år. Jonas Bruun, Sofie Lindholm og Anders Vestergaard vurderer forslag inden for deres felter og bidrager med faglig modstand.

Når en idé er godkendt, aftales vinklen. Vi beskriver, hvad artiklen skal undersøge, hvilke kilder der er brug for, og hvor lang den bliver. Under skrivningen vender vi tilbage til vinklen, fordi en tekst let driver væk fra det, den oprindeligt skulle handle om.

Vi skelner mellem journalistik og illustration. Billeder i magasinet er ikke dokumentation for noget bestemt og skal ikke læses som reportage. De er med for at give teksten en visuel ramme. Vil vi vise noget, der faktisk er sket, siger vi det udtrykkeligt i teksten.

Til sidst læser en anden end forfatteren teksten kritisk. Redaktøren kontrollerer citater, navne og faktuelle oplysninger og spørger, om argumentet bærer. Fejl, der opdages efter udgivelsen, rettes åbent, så læseren kan se, hvad der blev ændret.

Send os en besked