Når dagene bliver kortere, bliver der tid til at forberede interviews grundigt. Anders Vestergaard gennemgår, hvordan du bruger efterårets måneder til at stille bedre spørgsmål og bevare citaternes
6 min. læsetid
Midt i efteråret falder tempoet ofte en smule. Sommerens ferieafløsninger er forbi, og den tunge juletid ligger endnu et stykke væk. Netop her er der plads til det arbejde, som sjældent kan skyndes på: at forberede en samtale ordentligt. Jeg er researchredaktør, ikke interviewer af fag, men jeg har siddet over for mange kilder og ved, hvad en dårlig forberedelse koster bagefter.
Et interview begynder længe før optageren tændes. Det begynder, når du beslutter, hvad samtalen skal bruges til, og hvem der kan svare på det. Brug de kommende uger til at samle de interviews, du vil lave inden årsskiftet, og giv hvert af dem sin egen forberedelsestid. Det er bedre at lave tre samtaler godt end seks halvhjertet.
Sæt en dato i kalenderen for selve forberedelsen, adskilt fra datoen for samtalen. Det lyder pedantisk, men det tvinger dig til at tage stilling i god tid, og det giver kilden mulighed for at forberede sig, hvis du ønsker det.
Den mest oversete del af forberedelsen er at læse kilden på kildens egne præmisser. Find tidligere udtalelser, artikler, rapporter eller oplæg, og læs dem med blyant i hånden. Du leder ikke efter en fælde, men efter de steder, hvor personen selv har uddybet noget, og de steder, hvor der er huller.
Når du kender kildens tidligere formuleringer, kan du undgå at spørge om noget, der allerede er besvaret. Du kan også spørge til det, der har ændret sig. Et spørgsmål som 'Du skrev dengang, at ... hvad har ændret din vurdering?' viser, at du har gjort arbejdet, og det får ofte kilden til at åbne sig mere end et generelt spørgsmål.
Notér desuden, hvilke ord kilden bruger om sit eget felt. Fagudtryk, der er selvfølgelige for kilden, kan være uklare for læseren, og du skal vide, hvad du skal bede om at få forklaret, inden du sidder med et citat, du ikke selv forstår.
Mange forbereder en liste og følger den fra top til bund. Listen er nyttig, men den må ikke blive en tvangstrøje. De bedste svar kommer ofte på det andet eller tredje spørgsmål i en tråd, når kilden har fået tid til at tænke og føler sig lyttet til.
Skriv dine spørgsmål ned, og sorter dem bagefter i tre bunker: dem du absolut skal have svar på, dem der kan give nuancer, og dem du kan droppe, hvis samtalen går en anden vej. Start med noget, kilden let kan svare på, og gem det sværeste til, når der er opbygget tillid.
Åbne spørgsmål, der begynder med 'hvordan' eller 'hvad skete der', giver mere end lukkede spørgsmål. Og når du har stillet spørgsmålet, så vent. Stilheden føles længere for dig end for den, der skal svare, og det er ofte i den, det uforberedte og interessante dukker op.
Det svære ved at lytte er, at du samtidig skal tænke på det næste spørgsmål. Jeg har lært at lægge listen fra mig, så snart samtalen finder sit eget spor. Notér i stedet nøgleord fra kildens svar, så du kan vende tilbage til dem.
Opfølgning er det, der adskiller et godt interview fra en oplæsning af svar. Hvis kilden siger noget upræcist, så bed om et konkret eksempel. Hvis hun bruger et stort ord, så spørg, hvad det betyder i praksis. Det er ikke at være anstrengende; det er at sikre, at læseren senere kan forstå citatet uden dig ved sin side.
Aftal også undervejs, hvad der er sagt til baggrund, og hvad der kan citeres. Gør det tydeligt og i god tid, ikke bagefter, når et godt citat allerede er faldet. Det beskytter både kilden og dig selv.
Et citat, der er klippet fri af sin sammenhæng, kan sige noget andet end det, kilden mente. Det sker sjældent af ond vilje, oftere af tidspres. Efter samtalen skriver du derfor straks et kort resumé af, hvad der blev sagt, og hvad der var vigtigst, mens du husker tonen.
Når du transskriberer, så læs hele passagen omkring et citat, før du bruger det. Spørg dig selv, om kilden ville genkende sin pointe. Hvis du forkorter, så fjern ikke de forbehold, der ændrer meningen. Et 'det afhænger af' er ikke pynt, men en del af svaret.
Overvej at sende kilden de passager, hvor der er faglig tvivl om forståelsen, og aftal på forhånd, at det gælder faktuelle misforståelser og ikke ændringer i tone eller vurdering. Det kræver en klar aftale, men det styrker både nøjagtigheden og tilliden.
Saml det hele i en enkel rutine, du kan gentage. Én dag til research og læsning, én til spørgsmålene, selve samtalen, og så en dag til transskription og resumé, mens indtrykkene er friske. Det lyder som meget, men det sparer tid i skrivefasen, hvor du ellers leder efter det, du ikke fik spurgt om.
Mørke eftermiddage egner sig godt til at gennemlytte optagelser og rydde op i noter. Brug dem til at se, hvad du selv gjorde godt, og hvor du afbrød for tidligt. Det er den hurtigste vej til at blive bedre, og det kræver kun dig og lydfilen.
Vælg ét interview, du vil forberede efter denne model inden for de næste par uger, og se, hvad der ændrer sig. Du behøver ikke gøre alting på én gang. Små justeringer i forberedelsen giver ofte de største forskelle i samtalen.
Et godt interview vindes i forberedelsen, ikke i selve samtalen. Brug efterårets roligere uger til at læse kilden grundigt, sortere dine spørgsmål, lytte aktivt og tage vare på citaternes sammenhæng. Det kræver tid, men den tid kommer igen, når teksten skal skrives, og når kilden og læseren begge kan nikke genkendende til det, der står på siden.
Anders er uddannet dokumentarist og skriver om kildekritik og arkivarbejde.
Før du skriver et essay eller en kommentar om journalistikkens rolle, kan du gå en række spørgsmål igennem. De skal afgøre, om tanken bærer, og om formatet er rigtigt.
Anmeldelse, kritik, omtale: ordene bruges om hinanden, men betyder noget forskelligt på en redaktion. Her forklarer jeg i almindeligt sprog, hvad en vurdering kræver, før den fortjener navnet.
Et essay om journalistikkens rolle ser billigt ud på siden. Jeg gennemgår, hvad tid, redigering og tvivl koster, og hvorfor den pris sjældent kan presses uden at teksten mister sin vægt.